Copilot & Viva
Når kunstig intelligens møder Microsofts platform for medarbejderoplevelser
Microsoft nøjes ikke kun med AI som søgemaskine i Bing Chat og Edge, de integrerer også kunstig intelligens på tværs af dine Microsoft 365 værktøjer.
Vi vil i artiklen udforske, hvordan Microsoft Copilot og Microsoft Viva, sammen udgør en kraftfuld duo, i arbejdet på at forbedre kommunikation og samarbejde på tværs af organisationer.
Copilot er vores AI-assistent, der kan hjælpe arbejdsgange med udvikling af kode og tekst, analyse af regnearksdata, opsummere lange e-mail tråde og generelt en hjælp til praktiske virtuelle komplikationer, som du kan have i Microsoft 365 landskabet.
Så hvad er sket siden sidst, hvor vi skrev om Copilot i Microsoft 365 Apps, og mere generelt om Copilot.
- Copilot er nu tilgængelig i en offentlig betaversion, dette betyder at alle kan prøve Copilot gratis
- Nye funktioner, som at bede Copilot foreslå kode til mere komplekse opgaver, eksempelvis at bygge websites eller en app
- Optimering af at forstå konteksten ud fra de prompter du skriver, hvilket giver mere relevante forslag til tekst og kodning.
Microsofts kunstige intelligens i Viva
Med Copilot i sin udrulningsfase, giver det mening at sætte lys på de spændende muligheder Microsoft har afsløret.
Forestiller vi os Microsoft 365 Copilot som selve hjertet af de nye teknologiske muligheder, er det ikke blot en chatbot.
Microsoft Viva, en platform for medarbejderoplevelser, blev lanceret tilbage i februar 2021 og er din digitale gateway til alle de ressourcer, du som medarbejder har brug for: nyheder, læring, analyser og viden fra din organisation – alt samlet ét sted.
Den spændende del ved kombinationen, Copilot i Viva, sker når avancerede sprogmodeller fra OpenAI, kombineres med en rig dataverden fra Microsoft Graph og Viva apps, som Insights, Goals, Engage, Learning, Topics og Answers.
Hvorfor benytte Viva?
At opbygge stærke relationer blandt kollegaer udenom enkelte teams, giver ikke kun trivsel blandt enkelte men trivsel for virksomheden.
For ledere at forstå medarbejderes behov og kommunikation, giver et positiv forståelsesnetværk modsat de som ikke har de interne netværk – et social hub som Viva.
Viva Engage er Microsofts rebranding af det tidligere kendte Yammer.
Derfor har Engage de samme funktioner og værktøjer som Yammer. Så selvom produktet ikke har ændret sig, så har verden.
Som socialt netværk, er Viva Engage designet til den hybride arbejdsplads og til kollegaer med behov for at oprette grupper og fora, dele indhold og samarbejde med kollegaer, på tværs af tid og sted.
Her er eksempler på hvordan Copilot optimerer Viva Engage:
- Ledere vil kunne skrive prompter til Copilot, give oversigt over hvad andre ledere eller medarbejdere taler om, og lade teknologien sætte gang i kommunikation eller oprette indlæg.
- Copilot kommer med forslag til at tilpasse beskeder, alt fra egen stemme, tone og længde, til at inkludere relevante billeder.
- Analyse af engagementsmålinger, vurdering af stemningen i chatrummet og anbefale svar på baggrund af hidtidig aktivitet.
- Forudsige svar, tilføje svar og forudsige potentielle spørgsmål før de overhovedet bliver stillet.
- Den kunstige intelligens giver altså en dybere forståelse af medarbejdernes feedback, ved at sortere engagement ind i en analyse, af populære emner, rækkevidde og følelse.
Engage er integreret med Microsoft 365 på tværs af dine apps, og i Teams gør det især værktøjet let anvendeligt.
Vi har lavet et samlet overblik af Viva komponenterne sammen med Copilot:
Viva Learning: Copilot kan foreslå udvalgte læringsmodeller, alle skræddersyet til specifikke positioner eller træningsbehov for pågældende arbejdsrolle.
Viva Topics: Copilot giver medarbejdere mulighed for at bruge naturligt og personligt sprog, til at lære mere om vigtige emner, se relaterede spørgsmål og blive sat ind i projekter.
Viva Answers: Copilot hjælper medarbejdere med at konstruere specifikke spørgsmål, mens de selv udtrækker de vigtigste emner. Copilot assisterer med at kategorisere det og finde passende referencer, ressourcer og eksperter, der kan citeres i svaret.
Viva Goals: Copilot i takt med den integrerede målsætnings- og styringsløsning, vil være i stand til at foreslå anbefalinger til mål og nøgleresultater (OKR), baseret på organisationens oplyste dokumenter – samt tjekke status på OKR’er og komme med forslag til procesforbedringer.
Viva Insights: Copilot kan bruges til at give indsigt i, hvordan medarbejdere bruger tid og ressourcer. Fx ved at identificere mønstre og vaner i kodeskrivning eller databehandling, overvåge den egentlige brug af Copilot-funktioner og hjælpe med at forstå, hvordan arbejdsprocesser og produktivitet kan optimeres for medarbejdere.
Viva Glint: Seneste skud på Viva-familien stammen, kom i juli 2023 denne tilføjelse. Et værktøj til at forstå hvordan medarbejdere har det, vha. feedback på arbejdsmiljø og trivsel. Copilot biddrager med funktioner til at måle medarbejderengagement, og Microsofts AI er i stand til at opsummere utallige undersøgelser, kommentarer og forene det i Viva Insights / Microsoft Graph. Sådan får vi analyserbart data, lavet af Copilot via Viva.
Vi ved at sikkerhed i en stigende AI verden vægtes højt!
Ligesom Copilot indeholder alle Microsofts sikkerhedsforanstaltninger, vil Copilot oplevelsen i Viva følge din organisations sikkerhed og privatlivspolitikker for Microsoft 365.
Det betyder at den beskytter mod upassende sprogbrug og informationslækager. Og alt indhold er genereret baseret på de oplysninger, data og prompter som du vælger at dele, og dermed på forhånd selv har adgang og styring over.
Så er Microsoft Viva det værd?
I forbindelse med Copilot og den komplette pakke, er det afgørende at placere et stærkt fokus på god ledelsespraksis, medarbejderforbindelse og trivsel som centrale elementer i medarbejdernes arbejdsmiljø.
Viva har værktøjerne, til at få information frem i lyset og sætte rimelige grænser for balancen mellem arbejde og privatliv. Værktøjet til at fokusere samarbejde og kommunikationen mellem kollegaer og ledere.
Det er dog essentielt at forstå, at AI, software og teknologi ikke i sig selv kan skabe en sund virksomhedskultur eller styrke sociale relationer uden den rette indsats. Ved at implementere Viva, er der ikke automatisk garanti for gode medarbejderoplevelser.
Resultatet afhænger i høj grad af, hvordan vi anvender disse værktøjer. Hvordan ledere investerer i deres teams vil være afgørende for, hvordan virksomhedskulturen og de sociale netværk udvikler sig – og dette vil naturligvis påvirke virksomhedens samlede vækst