AI assistenten til din hverdag - Copilot er her!
Hvornår er den så det?
Copilot ruller ud tirsdag d. 26 september 2023, som del af ny Windows 11 opdatering. Og som del af Bing, Edge og Microsoft 365 senere på efteråret.
Microsofts AI vision lyder sådan:
‘’Empower every person and every organization on the planet to achieve more.’’ Satya Nadella, Chairman and CEO, Microsoft
Microsoft vil i den nye AI æra, nytænke alt de har bygget; software, services og enheder – for at gøre brugeren midtpunktet i innovationen.
I går annoncerede Microsoft nemlig udgivelsen af Copilot – ENDELIG!
Vi har glædet os i 10 innovative-AI måneder på denne dag.
Fra Bing Chat Enterprise, Edge (og andre browsere) til Windows 11 – Copilot vil gøre vores liv bedre.
Uanset hvilken platform eller enhed du er på, hjemme eller remote, så er Copilot ved hånden til at hjælpe dig.
Copilot bliver gjort tilgængelig på tværs af Microsofts platforme med egenskab til at bearbejde arbejdsdata over for internettets intelligens.
Du vækker din Copilot til at udføre alle de aktiviteter du sidder med dagligt og mere til; at shoppe, til at kode, til at analysere, til at lære og til at skabe.
Copilot er der når du hidkalder den, og den forsvinder fra syne når du befaler det.
Microsoft og vi tror netop på, at det har evnen til at gøre os klogere på viden, mere produktive, mere kreative, mere forbundet til mennesker og ting omkring os – vi får tiden til at fokusere hvor vi virkelig vil.
Overblik over Copilot
Microsoft 365 Copilot hjælper små og mellemstore virksomheder med at frigøre tid og ressourcer
Vi skrev tilbage i sommeren om Microsoft 365 apps, som du måske benytter, og hvordan Copilot arbejder sammen med eksempelvis Word, PowerPoint og Teams: Læs mere her
År 2023, året for AI:
Hvad har AI gjort for os hvor vi er nu i dag, som vi ikke kunne for et år siden?
DALL.E 3 model fra OpenAI i Bing Image Creator. Vi kan skabe nogle af de mest forbløffende visuelle billeder, tegninger og designs, bare ved at bruge vores ord.
Microsoft 365 chat: Vi kan skabe overblik over alle de uoverskuelige e-mails, beskeder, teams beskeder eller selv dokumenter der vælter ind, blot ved at spørge din AI ’’hvad er der sket denne uge’’
Copilot i Microsoft Shopping: Vi kan endda tage et foto af noget bestemt, og direkte fra billede til køb, ved et enkelt kameraskud.
Microsoft 365 Chat
En kraftfuld ny funktion i Microsoft 365 Copilot
Microsoft 365 Chat (tidligere kaldt Business Chat) er en kraftfuld værktøj, der skaber orden i din arbejdsverden ved at analysere alt fra e-mails, møder og samtaler til dokumenter og internettets ressourcer.
Som AI assistent, har den en forståelse for dig, dit job og prioritere din to-do-liste på en brøkdel af den tid, det normalt tager.
Flere organisationer har de seneste par år mærket tempoet stige og arbejdsmængden stige.
En arbejdsbyrde der nu kan mindskes ved hjælp af Microsoft 365 Chat, der vil få dine skuldre sænket og lette stressfølelsen.
Dette nye værktøj kan løse dine mest komplekse arbejdsopgaver og have overblikket af alle dine apps. For ja, det integreres i Microsoft 365 apps som du bruger, som Word, Excel, PowerPoint, Outlook, Teams, OneNote osv.
Nu hvor du har fået en forsmag på, hvor betydningsfuld Microsoft 365 Copilot kan være for din arbejdsdag, er det tid til at forberede dig med enten Microsoft 365 Business Standard eller Microsoft 365 Business Premium. Dette indeholder også Bing Chat Enterprise, et nyttigt værktøj, der vil hjælpe dig med at mestre brugen af AI-prompter og arbejdsflows.
Men vi har kun skrabet overfladen af, hvordan Microsoft 365 Copilot vil ændre din arbejdsproces.
Generativ AI er en innovativ teknologi, og vi ser frem til at sparre med dig og gribe muligheden for at opleve det selv.
Microsoft 365 Copilot vil være generelt tilgængelig for virksomhedskunder den 1. november 2023 sammen med Microsoft 365 Chat.
Overblik over Windows 11
Den kommende opdatering til Windows 11 er en af Microsofts mest ambitiøse hidtil, og den bringer med sig mere end 150 nye funktioner. Her har vi samlet et par af dem, som vi er blevet præsenteret for:
Microsoft giver dig mulighed for at arbejde hurtigere, udføre opgaver problemfrit og mindske din kognitive belastning, hvilket gør komplekse opgaver til en leg.
De har gjort det nemt at få adgang til Copilot, da den altid er lige ved din side på proceslinjen eller via Win+C-tastaturgenvejen.
Værktøjet er tilgængeligt i alle dine apps og på skærme af enhver størrelse, uanset om du arbejder, studerer eller er derhjemme.
Med en opdateret Paint version med AI-tegning og digital skabelse, hvor der endelig er inkluderet funktioner som baggrundsfjernelse og lag, samt en Cocreator-preview, bringes kraften i generativ AI ind i vores velkendte Paint app.
Nu er der også kunstig intelligens i vores Fotos app, blandt andet for at gøre redigering af dine billeder mere problemfri.
Med Background Blur-funktionen kan du let fremhæve hovedmotivet i dit billede ved at sløre baggrunden.
Fotos appen er også i stand til automatisk at identificere baggrunden på dine billeder.
Derudover har Microsoft forbedret søgefunktionen, og med adgang til fotos, der er gemt i dine private eller personlige OneDrive-konti, kan du nu hurtigt finde de billeder, du leder efter, baseret på deres indhold.
Vores fotos app gør det også muligt at søge efter billeder baseret på det sted, hvor de blev taget.
Værktøjet har fået en opdatering, der udvider dine muligheder for at fange indhold på din skærm.
Med den nye opdatering kan du nu ekstrahere specifik tekst fra billeder og indsætte den i andre programmer.
Derudover kan du nemt beskytte følsomme oplysninger ved at redigere tekst direkte på skærmen efter indfangning ved hjælp af tekstredigeringsfunktionen.
Med tilføjelsen af lydoptagelse og mikrofonunderstøttelse er det også blevet lettere at skabe imponerende videoer og indhold fra din skærm.
Clipchamp har nu automatisk komponering, der giver dig forslag til scener, redigeringer og fortællinger baseret på dine billeder og optagelser.
Dette gør det nemt for dig at oprette og redigere videoer som en professionel, som du kan dele med din familie, venner og på sociale medier.
Notepad har også gennemgået en forbedring.
Den starter automatisk med at gemme din sessionstilstand, så du kan lukke Notepad uden at blive forstyrret af dialoger og vende tilbage til dit arbejde, hvor du slap.
Notepad gendanner også automatisk tidligere åbne faner samt ikke-gemt indhold og redigeringer på tværs af de åbne faner.
Med den nye version af Outlook til Windows kan du nu forbinde og administrere dine forskellige e-mail-konti, herunder Gmail, Yahoo, iCloud og mange flere, i én enkelt app.
Vi har skrevet om hvilke ændringer Outlook får frem mod 2024: Læs mere her
Intelligente værktøjer hjælper dig med at skrive præcise e-mails og vedhæfte vigtige dokumenter og fotos fra OneDrive uden besvær.
File Explorer er opdateret med en moderne og forbedret brugeroplevelse.
Microsoft introducerer en ny File Explorer-hjemmeside samt opdateret adresselinje og søgefelt.
Disse ændringer er designet til at gøre det nemmere for dig at få adgang til vigtige og relevante filer, holde dig opdateret med filaktivitet og samarbejde uden behov for at åbne en fil.
Derudover har File Explorer fået en ny Galleri-funktion, der gør det simpelt at få adgang til din fotosamling.
Bing & Edge
Der introduceresnye funktioner i Bing og Edge, der vil gøre det nemmere og mere personligt for dig at finde information på internettet.
- Bing Chat giver dig mulighed for at chatte med Bing på en naturlig måde. Du kan stille spørgsmål, få svar og få hjælp til at udføre opgaver.
- Personlige svar baseres på din chat-historik for at give dig mere relevante resultater. For eksempel, hvis du tidligere har brugt Bing til at finde information om dit yndlingsband, vil det næste gang du planlægger en rejse, informere dig om, hvorvidt kunstneren afholder koncert, i nærheden af din destination.
- Microsoft Designer er nu tilgængelig direkte i Bing. Dette gør det nemmere at redigere dine kreationer, uanset hvor du er. For at bruge Microsoft Designer i Bing, skal du blot åbne et billede i Bing og klikke på “Rediger”. Du vil derefter se et panel med værktøjer og effekter fra Microsoft Designer.
Microsoft har også indført nye Content Credentials, der anvender kryptografiske metoder til at tilføje et usynligt digitalt vandmærke til alle AI-genererede billeder i Bing. Dette vandmærke indeholder information om tidspunktet og datoen, hvor billedet blev skabt.
Content Credentials er et vigtigt skridt til at sikre ægthed og sporbarhed af AI-genererede billeder. De kan bruges til at identificere og spore billeder, der er blevet brugt uden tilladelse.
Dette copyright vandmærke, vil blive implementeret i både Paint og Microsoft Designer i den nærmeste fremtid. For at imødekomme en kundebekymring, har Microsoft nemlig annonceret deres nye Copilot Copyright Commitment.
Det var blot eksempler på funktioner, og de er stadig under udvikling, men vi er spændte på at se, hvordan de kan hjælpe dig i din hverdag.