En zero-day-sårbarhed er et sikkerhedshul i et program, som producenten endnu ikke har udsendt en rettelse til. Navnet dækker over, at der har været nul dage til at reagere. Udnyttes hullet, før rettelsen findes, taler man om et zero-day-angreb – og efter offentliggørelsen udnyttes det bredt og hurtigt.
Sådan fungerer det
Et hul findes enten af en sikkerhedsforsker, som melder det til producenten, eller af en angriber, som holder det for sig selv. I det stille vindue derimellem findes der ingen rettelse – og derfor heller ingen opdatering, I kan installere.
Når sårbarheden offentliggøres, får den et CVE-nummer, så alle omtaler den samme fejl, og en score der angiver, hvor alvorlig den er. Samtidig starter et kapløb: produkter scanner internettet for uopdaterede systemer, ofte inden for få dage.
Derfor er den vigtigste beskyttelse mod zero-days i praksis ikke at forudse dem, men at kunne rulle en rettelse ud hurtigt, når den kommer – og at have lag, der opdager unødvendig adfærd i mellemtiden.
Hvornår er det relevant for en SMV?
Ingen mindre virksomhed bliver ramt af en zero-day, fordi nogen har udvalgt netop dem. Til gengæld rammes mange af den brede udnyttelse, der følger. Det, I kan gøre, er at gøre vinduet mindre:
- Hav overblik over, hvilke programmer og enheder der overhovedet findes hos jer.
- Hav en aftale om, hvem der må installere en kritisk rettelse uden for det normale vindue – og hvor hurtigt.
- Hav EDR, der reagerer på adfærd og ikke kun på kendte filer.
- Udskift udstyr og software, der ikke længere modtager sikkerhedsopdateringer.
Det sidste punkt er vigtigere end det lyder: et system uden support er reelt en permanent zero-day, fordi rettelsen aldrig kommer. Vi holder typisk øje med det som del af en IT-serviceaftale.
Typiske faldgruber
At bruge kræfterne det forkerte sted. Zero-days får overskrifterne, men langt de fleste hændelser skyldes kendte huller, der har haft en rettelse i måneder. Ryd op der først.
Manglende overblik over software. I kan ikke rette noget, I ikke ved findes. Skyggeinstallationer og gamle branchesystemer er de steder, der oftest bliver glemt.
Ingen proces til hastesager. Nogle rettelser kan ikke vente til næste måneds vindue. Aftal på forhånd, hvem der beslutter, og hvad der må genstartes.
Kun én slags beskyttelse. Netop fordi rettelsen mangler, er det de øvrige lag – mindst mulige rettigheder, netværksopdeling, overvågning – der køber jer tid.
Relaterede begreber
Zero-days hænger sammen med, hvor hurtigt I kan reagere:
Ofte stillede spørgsmål om zero-day-sårbarheder
Ved at antage, at det sker, og begrænse skaden. Brugere uden administratorrettigheder, opdelt netværk, MFA og overvågning af adfærd betyder, at et udnyttet hul ikke automatisk bliver til et angreb på hele virksomheden.
CVE er det internationale nummersystem for kendte sårbarheder. Når en fejl får et CVE-nummer, kan producenter, sikkerhedsværktøjer og myndigheder henvise til præcis samme fejl. Det bruges også til at prioritere, hvad der skal rettes først.
Nej. For en typisk dansk SMV er de tre største risici phishing, genbrugte adgangskoder uden MFA og kendte huller, der ikke er lukket. Zero-days er reelle, men de rammer langt færre end de tre andre.
Skal vi kigge på det sammen?
Ved I, hvor hurtigt en kritisk rettelse når ud på jeres maskiner? Vi driver IT for danske SMV’er og gennemgår gerne jeres opsætning, før I beslutter noget. Ingen salgstale, ingen binding.
Uforpligtende · Eller ring 70 26 48 50