Plejehjemmet Else Marie og A-one Solutions support

Microsoft Surface Go understøtter mobile arbejdsgange og skaber tid til nærvær på Plejehjemmet Else Marie

Helt nye Microsoft Surface Go 3-enheder og den tilhørende produktsuite af kommunikationsværktøjer fra Microsoft skal styrke digitaliseringen på Plejehjemmet Else Marie i Nordsjælland.

Af compliance-hensyn var Plejehjemmet Else Marie i Humlebæk nødt til at lukke ned for et af deres to fagsystemer. 

Det særligt uheldige ved nedlukningen var, at det var det fagsystem, der gjorde det muligt for plejepersonalet at arbejde mobilt ude i beboernes hjem.

Så da fagsystemet skulle lukkes ned, havde personalet også udsigt til en hverdag med de mange daglige registreringer og dokumentationskrav eksekveret bag stationære pc’er placeret på gangene og i personalestuen. Det ønskede de ikke. Derfor gik Plejehjemmet Else Marie på jagt efter en ny løsning, som på softwaresiden kunne integrere direkte til deres tilbageværende fagsystem, og som på hardwaresiden kunne understøtte de mobile arbejdsgange, som både plejerne og beboerne var blevet så glade for.

Plejehjemmet fik præsenteret to løsninger af deres it-partner A-one Solutions og valgte på deres opfordring at investere i 10 Microsoft Surface Go 3-enheder. Dels fordi computerne kombinerer fordelene ved en pc med fordelene ved en tablet, og dels fordi Surface Go 3 spiller sammen med Microsoft 365 med sikker håndtering af blandt meget andet mails, dokumenter, samarbejdsværktøjer, video m.m.

Onlinemøder og lægekonsultationer

I dag kan forstanderen på Plejehjemmet Else Marie, Pia Enemark, ikke bare se, hvordan de nye enheder og den tilhørende software kan hjælpe personalegruppen nu og her; hun kan også få øje på et stort fremtidspotentiale.

‘Vi vil gerne arbejde mere med Teams, så vi eksempelvis kan samle alle vores instrukser ét sted. I det hele taget vil vi gerne gøre mere information tilgængelig digitalt, så medarbejderne har retningslinjer, arbejdsplaner og andet lige ved hånden, når de arbejder. Det kommer til at spare dem for en masse skridt, fordi de ikke længere behøver at gå ned på personalekontoret for at slå oplysninger op. Det kommer også til at give en endnu tættere relation til beboerne, fordi man kan samtale om tingene på stedet,” siger Pia Enemark.

Pia forklaer, at hun også godt kunne se for sig, at man i fremtiden afholder lægekonsultationer med en borger via Teams, fordi kommunikationen kører på en sikker infrastruktur, ligesom man også godt kunne anvende Teams til at kommunikere med pårørende via chat eller video.

Pia Enemark, forstander på Plejehjemmet Else Marie

Investering i varme hænder

Pia Enemark lægger vægt på, at investeringen i nye enheder ikke handler om at købe teknologi for teknologiens skyld, men om at bruge Surface Go 3 til at understøtte medarbejdernes kernefaglighed. De varme hænder.

”Vi har fået en ny vagtplanlægningsapp, som vi kan tilgå med de nye enheder. Det vil sige, at en medarbejder kan se, hvem der er på arbejde i dag, hvem der kommer i morgen og så videre. Det er sådan noget, der kan lyde småt, men det betyder meget for en beboer,” siger Pia og slutter;

”Hvis man hver dag er nødt til at notere vigtige oplysninger ned på et stykke papir eller skal bruge energi på at huske ting, indtil man igen sidder foran en computer, gør det noget ved arbejdsglæden. Med vores Surface-enheder kan vi få en nemmere og mere effektiv hverdag. Det kommer personalet til gode, men det har også en betydning for beboerne, fordi personalet får mere tid og overskud til nærvær.”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Synes du også det er fantastisk at lære nye ting? Tilmeld dig til vores nyhedsbrev, og få opdateringer og tilbud.

Ved at tilmelde, accepterer du vores datapolitik

Kontakt os

Har du flere spørgsmål? Vi står klar ved linjen

Du kan ringe til dette nummer for alle relvante sprøgsmål eller support.

+45 70 26 48 50