2024 har været et spændende år for brugen af kunstig intelligens, især i forhold til, hvordan vi kan anvende den i vores arbejdsliv.
Med Microsoft 365 Copilot har det for os både været fyldt med udfordringer og muligheder.
Der har været perioder, hvor teknologien ikke helt levede op til forventningerne, og funktioner, der ændrede sig uden varsel. Men sådan er det i denne tidlige fase, og ser vi tilbage på det, er det virkelig imponerende at tænke på, hvor langt vi er kommet på så kort tid.
Nye funktioner er blevet introduceret, og de eksisterende er blevet markant forbedret.
Vi har haft fornøjelsen af, at hjælpe vores kunder med at tage Copilot i brug, og det har været en spændende rejse i sig selv.
Vi har arbejdet tæt sammen for at få teknologien til at spille optimalt i hverdagen, og det er tydeligt for os, at potentialet for fremtidig udvikling i år er enormt.
Hvad sker der i år 2025?
Nu hvor vi befinder os i 2025, er vi sikre på, at mange virksomheder vil tage et endnu større skridt med Microsoft 365 Copilot.
Det handler ikke bare om at få teknologien implementeret, men om at forstå, hvordan den kan skabe værdi og muligheder i hverdagen.
Først kan der være mønstre og vaner som skal brydes. Vi har været vant til at bruge google til vores daglige spørgsmål, men hvad mon der sker, når du spørger kunstig intelligens om de samme spørgsmål?
Microsoft leverer nu på de store løfter, og Copilot bliver stadig mere værdifuldt som et værktøj, der gør arbejdet både lettere og mere effektivt.
Der er ikke længere nogen tvivl om, at det er en investering, der vil give afkast i fremtiden. Og uden investering risikerer vi at sakke bagud!
En vigtig pointe vi ikke må glemme er, at succes med Copilot ikke kun handler om at have de rigtige licenser på plads.
Mange virksomheder har tidligere oplevet, at forandringskommunikation blev overset, når nye teknologier blev implementeret.
Hvis der er modstand og uforståelige brugsanvisninger af et produkt eller værktøj, får I som virksomhed ikke fuldt udbytte, fordi medarbejdere ikke er blevet ordentligt klædt på til at bruge kunstig intelligens.
I 2025 skal vi undgå denne faldgrube. Det handler om at støtte medarbejderne og sikre, at de er klar til at bruge AI-værktøjer som Copilot optimalt.
AI-agenter er næste skridt i AI-rejsen
I 2025 vil Copilot Agents få endnu større opmærksomhed som del af Microsoft Copilot Studio.
Mange organisationer, der allerede arbejder med Microsoft 365 Copilot, har opdaget, at de kan skabe endnu mere værdi ved at integrere Copilot med andre systemer og datakilder.
Forestil dig et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne nemt kan vælge den rette AI-agent til en opgave, som er brugerbaseret og bestemt af dig. Det gør arbejdet både lettere og mere effektivt og sikrer, at virksomhederne får maksimalt udbytte af deres AI-investeringer.
Når vi taler om AI-agenter, mener vi ikke hemmelige agenter med solbriller og øresnegl. Copilot Agents er intelligente assistener, der kan analysere information, automatisere arbejdsgange og trække relevant data frem.
Udviklingen er allerede i gang, og de virksomheder der griber denne mulighed, vil få endnu større værdi ud af deres digitale arbejdsliv.
AI er ikke længere noget, der hører fremtiden, laboratorier eller science fiction til – det er her nu, og det kan blive en værdifuld del af vores arbejdsliv.
Mange frygter, at AI vil føre til jobnedlæggelser, men virkeligheden er mere nuanceret.
Copilot er ikke designet til at erstatte medarbejdere, men snarere til at optimere arbejdsprocesser og skabe nye roller.
Virksomheder vil få brug for eksperter, der kan administrere og udvikle AI-løsninger, samtidig med at medarbejdere skal have træning til at samarbejde med teknologien.
Hos A-one Solutions hjælper vi virksomheder med at få teknologi til at arbejde for mennesker, ikke omvendt.
Copilot er en af de største teknologiske forandringer i nyere tid, men hvad betyder det egentlig i praksis for jer, hvis I overvejer at til- eller fravælge det?
