Kryptering er en matematisk omskrivning af data, så de kun kan læses af den, der har den rigtige nøgle. Bliver en krypteret fil, harddisk eller mail opsnappet undervejs, ser indholdet ud som meningsløse tegn. Kryptering fjerner ikke risikoen for, at data bliver stjålet – den fjerner værdien af det, tyven får fat i.
Sådan fungerer det
Der findes to grundformer, og i praksis bruges de næsten altid sammen.
Symmetrisk kryptering bruger den samme nøgle til at låse og låse op. Det er hurtigt og bruges til store datamængder – for eksempel når BitLocker krypterer en harddisk. Udfordringen er indlysende: hvordan afleverer man nøglen til modtageren, uden at andre opsnapper den undervejs?
Asymmetrisk kryptering løser netop det. Her har hver part et nøglepar: en offentlig nøgle, som alle må kende, og en privat nøgle, der aldrig forlader ejeren. Det, der låses med den offentlige nøgle, kan kun låses op med den private – så nøglen behøver aldrig at blive sendt.
De to kombineres. Når browseren henter en side over HTTPS, bruges asymmetrisk kryptering til at aftale en midlertidig sessionsnøgle, hvorefter resten af samtalen kører symmetrisk, fordi det er langt hurtigere. Samme princip ligger bag kryptering af mail i Microsoft 365.
Hvornår er det relevant for en SMV?
Del det op i to spørgsmål: hvor ligger data, og hvor er de på vej hen.
- Data i hvile: diskkryptering på bærbare og mobiler. En glemt computer i toget er et datalæk, hvis disken er ulåst – og blot en ærgerlig udgift, hvis den er krypteret.
- Data i transit: HTTPS på hjemmesiden, krypteret forbindelse til filservere og kryptering af de mails, der indeholder følsomme oplysninger.
- Backup: en kopi er lige så følsom som originalen, og ligger ofte et andet sted. Krypterede backups bør være standard.
GDPR kræver ikke kryptering ordret, men nævner det som en anerkendt sikkerhedsforanstaltning. Er data krypterede ved et brud, kan pligten til at underrette de berørte personer bortfalde. Det er en meget konkret grund til at få det på plads i tide.
Typiske faldgruber
At tro, at kryptering dækker alt. Kryptering beskytter data mod uvedkommende – ikke mod en medarbejder, der er logget korrekt ind og selv sender filen videre.
Nøgler uden styring. BitLocker-nøgler i et regneark eller på en seddel i skuffen gør krypteringen til pynt. Nøgler hører hjemme i en central nøglebeholder, typisk Entra ID.
Krypteret uden at kunne genskabe. Mistes nøglen, er data væk – også for jer selv. Test, at I rent faktisk kan låse op igen, før I får brug for det.
Kryptering i stedet for adgangsstyring. Kryptering er ét lag i den samlede IT-sikkerhed og erstatter hverken MFA, opdateringer eller backup.
Relaterede begreber
Kryptering hænger sammen med flere af de andre begreber i ordbogen:
Ofte stillede spørgsmål om kryptering
Nej. Kryptering er én af flere foranstaltninger, og GDPR stiller også krav til adgangsstyring, sletning, databehandleraftaler og dokumentation. Men kryptering vejer tungt: er data ulæselige for uvedkommende ved et brud, kan I slippe for at underrette de berørte personer.
Kryptering kan vendes om igen med den rigtige nøgle – det er hele pointen. Hashing er envejs og kan ikke låses op. Derfor gemmes adgangskoder som hash, mens filer og mails krypteres.
Moderne algoritmer som AES-256 er i praksis ikke til at regne sig igennem. Det, der reelt går galt, er nøglerne: en svag adgangskode, en nøgle der ligger tilgængeligt, eller en maskine der allerede er kompromitteret, mens brugeren er logget ind.
Skal vi kigge på det sammen?
Er jeres bærbare krypterede, og ved I, hvor nøglerne ligger henne? Vi driver IT for danske SMV’er og kigger gerne opsætningen igennem, før I beslutter noget. Ingen salgstale, ingen binding.
Uforpligtende · Eller ring 70 26 48 50