Et DDoS-angreb (Distributed Denial of Service) er et forsøg på at gøre en tjeneste utilgængelig ved at oversvømme den med trafik fra mange kilder på én gang. Formålet er ikke at stjæle data, men at lukke ned – hjemmesiden, webshoppen eller adgangen til systemerne.
Sådan fungerer det
Angriberen råder over et botnet: tusindvis af inficerede computere, routere og kameraer, der på kommando sender forespørgsler mod det samme mål. Fordi trafikken kommer fra mange forskellige adresser, kan man ikke bare blokere én afsender.
Angrebene falder groft i to typer. De volumetriske fylder simpelthen forbindelsen op, så intet andet kan komme igennem. De applikationsnære ligner almindelige besøgende, men rammer netop de sider, der er tunge at beregne – en søgning eller en kurv – og vælter serveren med langt mindre trafik.
Afbødningen sker derfor sjældent hos jer selv, men foran jer: hos hostingudbyderen eller i et CDN, der kan absorbere og frasortere trafikken, før den når serveren.
Hvornår er det relevant for en SMV?
Man skal ikke være et stort mål for at blive ramt:
- Webshops og kundeportaler, hvor nedetid koster omsætning i realtid.
- Afpresning, hvor et kort angreb bruges som demonstration efterfulgt af et krav.
- Kollateral skade: ligger I på delt hosting, kan angrebet gælde en helt anden kunde på samme platform.
Det praktiske spørgsmål er sjældent teknisk, men aftalemæssigt: hvem opdager det, hvem handler, og hvor hurtigt? Det bør stå i jeres aftale med udbyderen – ikke afklares midt i et angreb.
Typiske faldgruber
At tro, at en firewall er nok. Er forbindelsen selv fyldt op, hjælper det ikke at filtrere for enden af den. Beskyttelsen skal ligge opstrøms.
Ingen aftale om ansvar. Mange opdager først under angrebet, at DDoS-beskyttelse er et tilvalg, de ikke har købt.
Ingen plan for kommunikation. Er hjemmesiden nede, skal kunderne informeres et andet sted fra. Beslut kanalen på forhånd.
At overse, hvad der ellers sker. Et DDoS-angreb bruges nogle gange som støj, mens noget mere alvorligt forsøges et andet sted. Hold øje med resten af miljøet imens – det er en af opgaverne for et SOC.
Relaterede begreber
DDoS hænger sammen med resten af trusselsbilledet:
Ofte stillede spørgsmål om DDoS-angreb
Nej, ikke i sig selv. Et DDoS-angreb handler om tilgængelighed, ikke om adgang til data. Til gengæld ser man, at angrebet bruges som afledning, så overvågningen af resten af miljøet bør ikke slappes af imens.
De fleste varer fra få minutter til nogle timer. Er der en afpresning bag, kan de gentages i bølger over dage. Netop derfor er det vigtigt at vide på forhånd, hvem der aktiverer afbødningen hos udbyderen.
Det vigtigste er gjort inden: at have en udbyder med DDoS-beskyttelse, kende kontaktvejen og have en måde at informere kunderne på. Under selve angrebet er det udbyderens filtrering, der gør arbejdet.
Skal vi kigge på det sammen?
Ved I, hvem der reagerer, hvis jeres hjemmeside pludselig er utilgængelig? Vi driver IT for danske SMV’er og gennemgår gerne jeres opsætning, før I beslutter noget. Ingen salgstale, ingen binding.
Uforpligtende · Eller ring 70 26 48 50